Smørrebrødsjomfru

Smørrebrødsjomfru

Som smørrebrødsjomfru skaber du de gode smagsoplevelser for kunderne !

Værn om et af Danmarks nationale klenodier – smørrebrødet. Vi er kendt for vores unikke smørrebrød i det meste af verden.

Du skaber små kunstværker på brød – helt fra bunden. Som smørrebrødsjomfru er du hjertet i det kolde køkken. Du er eksperten i kolde anretninger, buffeter og smørrebrød.

Dine arbejdsopgaver kan omfatte alt fra planlægning og indkøb til tilberedning, egenkontrol og salg.

Du vil typisk få arbejde i store byers smørrebrødsforretninger, på restaurationer, kroer eller virksomhedskantiner. Du kan også arbejde som smørrebrødsjomfu inden for cateringområdet.

Uddannelsen tager 3 år og veksler mellem praktik i virksomhed og skoleophold.

Med en smørrebrødsjomfru uddannelse lærer du at:

  • Sammensætte danske råvarer og skabe nye og delikate anretninger
  • eksperimentere og tænke kreativt
  • Skabe kombinationer af pynt med råvarerne

 

Uddannelsens opbygning:

Grundforløbet

Hvis du starter dit grundforløb, afhænger varighed og opbygning af din alder og din erfaring. 

Kommer du direkte fra 9./10. klasse? Starter du på en erhvervsuddannelse mindre end et år efter, at du har afsluttet 9./10. klasse, er din erhvervsuddannelse opbygget på denne måde:

Over50uddannelser

  • Du starter med et introforløb, som varer to uger.
  • Herefter begynder du på en fagretning på gf.1, som tager 20 uger, dvs. ½ skoleår. Du kan vælge mellem 7 forskellige fagretninger. Skal du være smørrebrødsjomfru anbefaler vi, at du vælger fagretningen "Mad og sundhed", men det er ikke et krav. 
  • Efter gf.1 starter du på din smørrebrødsjomfru uddannelse. Du starter på skole (gf.2), hvorefter du skal finde en praktikplads. På den sidste del af uddannelsen vil du være skiftevis på skole og i praktik i en virksomhed. 

 

Er du under 25 år? Er du under 25 år, og har du afsluttet din 9./10. klasse for mere end et år siden, springer du grundforløb 1 over og starter direkte på din smørrebrødsjomfru uddannelse på grundforløb 2 (gf.2):

Under25 Forloeb

Vi tilrettelægger uddannelsen ud fra dine ambitioner og udbyder fx særlige talentforløb.

 

Er du over 25 år? Er du over 25 år, springer du også grundforløb 1 over og starter direkte på din smørrebrødsjomfru uddannelse. Varigheden afhænger af din uddannelsesbaggrund og din erfaring:

Grafik Er Du Over 25
Vi tilrettelægger uddannelsen ud fra dine ambitioner og udbyder fx særlige talentforløb.

For at påbegynde grundforløbet på Hotel- & Restaurantskolen skal du bruge en "studiepakke" bestående af reglementeret køkkenbeklædning (bukser, kokkejakke, knapper, hat, forklæde og sko), værktøjs-/knivkasse m.m. Prisen for pakken er pt. kr. 1800,-, når du køber den på skolen. Måske har du tingene i forvejen eller ønsker at købe dem et andet sted. Det er et krav, at påklædningen er i orden, inden du arbejder i vores køkkener - både af hensyn til din sikkerhed og på grund af hygiejnelovgivningen.

Hovedforløb

Når du har afsluttet dit grundforløb, kan du gå videre til uddannelsens hovedforløb.
For at du kan starte på hovedforløbet, skal du have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. På nogle uddannelser er der også mulighed for at blive elev i Praktikcenter Viborg, hvis du ikke kan få en praktikplads.
Hovedforløbet veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold og afsluttes med en svendeprøve.

Uddannelsen til smørrebrødsjomfru hører under den samlede betegnelse gastronom-uddannelser. I denne gruppe findes 4 specialer. Uddannelsen til smørrebrødsjomfru tager 3 år med 44 uger på skole. Antallet af lærepladser er begrænset.

Du kan tage grundforløbet på Mercantec, men skal tage hovedforløbet på en anden skole, fx. Aalborg eller KBH.

Som smørrebrødsjomfru kan du videreuddanne dig til procesteknolog, akademigastronom eller serviceøkonom med speciale i hotelledelse.

Økonomi

Under grundforløbet kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en praktikplads. Du vil gå over på elevløn, når du starter på hovedforløbet. Har du en praktikplads under grundforløbet, får du løn allerede der.

Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i praktikken og på skoleopholdet. Er du i skolepraktik, vil du få udbetalt en ydelse i stedet for løn, dog på en lavere sats.

Elever under 18 år får en elevløn på knap kr. 12.000,- pr. md.

Elever over 18 år starter 1. læreår med en løn på kr. 12.288,- pr. md.

Som faglært får du en mindsteløn pr. ca. kr. 20.000,- pr. md.