Med EUX Kontor kan du enten fortsætte direkte i et faglært job eller læse videre. Kombinationen af erhvervsuddannelse og studenterhue gør dig attraktiv for arbejdsgiverne. Du kan blandt andet arbejde i private virksomheder i alle brancher, offentlige kontorer, sygehuse og lægehuse samt revisionsfirmaer.
Hvis du vil læse videre, giver EUX Kontor allerede efter de 2 år på skole adgang til en lang række videregående uddannelser. For eksempel:
- Markedsføringsøkonom
- Administrationsøkonom
- Offentlig administration
- Advokatsekretær
Du kan også læse en masse andre uddannelser, for eksempel lærer, pædagog eller politibetjent.
Efter 4 år giver EUX Business adgang til mange videregående uddannelser i Danmark.