15. juni · 2021

I samarbejde med erhvervsskolen Mercantec i Viborg har Daka SecAnim valgt at investere i efteruddannelse af deres produktionsmedarbejdere inden for systematik og energioptimering.

Mercantec arbejder tæt sammen med mange virksomheder, hvor de skræddersyer kurser og forløb tilpasset den enkelte virksomhed.
Uddannelseskonsulent Michael Fast forklarer: ”Udviklingen inden for teknologi og teknik går ekstremt hurtigt i disse tider. Her hjælper det at samarbejde. Virksomhederne har behovet, og vi har lokaler, undervisere og maskinparken, til at medarbejderne kan opnå de kompetencer, der er behov for ude i virksomhederne.”

På kurserne lærer man blandt andet at udføre systematisk vedligehold på automatiske maskiner og anlæg, bæredygtighed på automatiske produktionsanlæg, og man lærer at foretage en analyse af energiforbruget på et automatisk produktionsanlæg specielt på teknologierne elektrisk, hydraulisk/pneumatisk og mekanisk forbrug, herunder at komme med tekniske løsningsforslag til energioptimering.

Stadig ledige pladser
Aftalen mellem Mercantec og Daka SecAnim A/S er hurtigt kommet i stand, og der har ikke været langt fra første møde til udvikling og nu planlægning af kurser. Derfor er der også stadig ledige pladser, så andre virksomheder, der har medarbejdere med samme behov for efteruddannelse, har mulighed for at tilmelde sig. Kurserne er garantikurser, hvilket betyder at du som virksomhed og medarbejder kan regne med, at disse kurser afholdes. 

”Vi håber, at flere vil følge Daka SecAnims eksempel og vil deltage på disse kurser og udnytte det netværk der opstår i denne forbindelse samt den øgede faglighed ude i produktionerne rundt om i landet”, slutter Michael Fast.

Daka SecAnim A/S beskæftiger ialt ca. 85 mand i Randers, hvor der afhentes døde dyr fra landbruget og genanvender dem som råvarer i biodiesel- og kødbenmelsproduktion. Daka servicerer landbrug, hobbylandbrug og pelsdyravl i hele Danmark og er en del af det veterinære beredskab.
Daka SecAnim er en bæredygtig virksomhed med stort fokus på sikkerhed og miljø.

Find dit næste kursus i automatik her

Kontakt os

mifa

Uddannelseskonsulent

Michael Fast

Teknologi & Energi

Tlf. +45 8950 3440

Mobil +45 2466 9415

mifa@mercantec.dk

Mercantec - Teknologi & Energi

H.C. Andersens Vej 9

8800 Viborg

Få rutevejledning