Fra 1. januar 2021 blev Mercantec værtskole for det nationale Videnscenter for Automation og Teknologi.
Videnscenteret er finansieret af Undervisningsministeriet, og fungerer som et samarbejde mellem 23 partnerskoler fordelt over hele landet.
Formålet er at løfte vidensniveauet inden for automation og teknologi på alle landets erhvervsskoler. Centeret bidrager til at uddanne faglærere og elever, så de kan håndtere den teknologiske udvikling, og dermed matche de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.
Videnscenter for Automation og Teknologi arbejder inden for følgende 7 uddannelser:
- Automatik- og procesuddannelsen
- Industriteknikeruddannelsen
- Værktøjsuddannelsen
- Elektrikeruddannelsen
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Data- og kommunikationsuddannelsen
- Personvognsteknikeruddannelsen
Videnscenteret skaber, samler og formidler den nyeste viden gennem gratis undervisningsforløb, undervisningsmaterialer, faglærerworkshops, ERFA-netværk, kurser, webinarer og inspirationsforløb. Samtidig understøtter det udviklingen af nye læringsformer og implementeringen af teknologier, der styrker teknologiforståelsen.
Læs mere om Videnscenter for Automation og Teknologi - besøg vores website her
Kontakt os