Ankomst kostelever:
Værelset er til disposition aftenen før kursets start fra kl. 18.00  til kl. 22.00 er der vagt på ekspeditionskontoret.
På skolens opslagstavle er der oplysning om dit værelsesnummer, og nøglen sidder på døren,
så du kan også komme ind på værelset, hvis du ankommer efter kl. 22.00. 

Vigtigt!
Hoveddøren låser kl. 24.00. 
Er døren låst, kan du finde en brik i nøgleboksen som hænger på stolpen til venstre for døren.
Koden er beskrevet i bilaget til din indkaldelse. 

Værelserne:
Mercantec Hoverdal er en internatskole.
Værelserne er alle med eget bad og toilet.
Sengelinned og håndklæder ligger på værelset. På værelserne er der satellit-TV og gratis trådløst internet m. m. 

Køkkenet/kantinen:
Vi ved, at til en god oplevelse hører også god mad. Vores køkken bestræber sig altid på at servere god og alsidig mad af høj kvalitet. Køkkenet får generelt flotte evalueringer af vores kursister på dette punkt.

Trådløst internet:
I undervisningslokalerne forefindes også trådløst internet.

Hyggehjørne/TV-stue:
Stuen er forsynet med stor TV-skærm og DVD-afspiller.

Motionsrum:
I Skolens foredragssal er der indrettet motionsrum med følgende udstyr:

  • Løbebånd
  • Motionscykler
  • Stepmaskine
  • Romaskine
  • Motionsbænk
  • Træningsbænk med justerbare vægtsæt
  • Mavebænk
  • Rygbænk
  • Diverse håndvægte

 Der er også mulighed for at spille badminton og bordtennis.

Opholdsrum:
I Skolens opholdsrum i kælderen forefindes bordfodbold, dart, bobspil, billard og pool. Her finder du også automater med diverse småfornødenheder så som øl, vand, chokolade, pastiller og anden konfekture.

Kl. 23.00 skal der være ro af hensyn til sovende - og kun skolens kursister må overnatte her.

Hvad skal jeg medbringe:
Da der på de fleste kurser er indlagt praktik, er det mest hensigtsmæssigt at medbringe almindeligt arbejdstøj.
Hvor praktikken finder sted udendørs, bør du tilpasse fodtøj og beklædning efter årstiden.
Herudover medbringes personlige toiletartikler.
På visse uddannelser, herunder specielt kranfører uddannelser, er sikkerhedsfodtøj påkrævet.
Spørg skolen, hvis du er i tvivl.

Rygepolitik:
Vi er en røgfri skole alle steder inden døre.
Der findes specielle rygesteder udendørs med overdækning.

Weekenden:
Skolen er lukket i weekenden

Afrejse:
Sidste kursusdag skal værelset være klar til rengøring, når undervisningen starter kl. 8.00.
Klargøringen omfatter aftagning af sengelinned samt anbringelse af bagage, så værelset med entré kan rengøres.
Senest kl. 10.15 skal værelset være forladt og nøglen afleveret i receptionen.
Sidste kursusdag er der mulighed for transport til Ringkøbing banegård. Dette aftales med skolens reception senest dagen forinden kl. 11.00.
Der vil - undtagelsesvis - inden afrejse være mulighed for at tage et bad for kursister, der har været i praktik i løbet af dagen. Henvendelse herom kan ske i receptionen.

Lokalkursister:
Lokalkursister er betegnelsen for de kursister, der ikke bor på skolen, men rejser til og fra skolen hver dag. Der vil være mulighed for, at lokalkursister kan deltage i bespisningen mod en betaling på kr. 140,- pr. dag.

BEMÆRK! Dette indbefatter både formiddagskaffe, middagsmad og eftermiddagskaffe.

Det er også muligt at købe enkelte måltider ved henvendelse på kontoret.

Hoverdal - en del af Mercantec

Hoverdalvej 14

6971 Spjald

Få rutevejledning

Du kan kontakte Mercantec - ring til vores receptionen:

Kontakt Mercantec
Telefon: +45 8950 3300 
Mail: mercantec@mercantec.dk