Erhvervsuddannelser på Mercantec – gør din interesse til din fremtid

Vil du have en uddannelse, hvor du kan bruge både hovedet og hænderne? På Mercantec i Viborg kan du vælge mellem mange spændende erhvervsuddannelser (EUD), hvor du lærer gennem både teori og praksis.

Uanset om du interesserer dig for teknologi, IT, biler, byggeri, business eller mad, har vi en uddannelse, der kan åbne døren til din fremtid.

Hvorfor vælge en erhvervsuddannelse?

Med en EUD på Mercantec får du mere end bare undervisning. Du får mulighed for at arbejde med det, du interesserer dig for, udvikle dine evner og prøve kræfter med virkeligheden.

  • Lær ved at gøre: Kombinér undervisning med praktiske opgaver.
  • Få erfaring fra en virksomhed: En stor del af uddannelsen foregår på en læreplads.
  • Få løn under uddannelsen: Når du har en uddannelsesaftale, får du som udgangspunkt elev- eller lærlingeløn.
  • Gode muligheder for job: Få kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
  • Byg videre på din fremtid: En erhvervsuddannelse kan også åbne døren til videreuddannelse.

Hvordan starter du på en EUD?

Der er flere veje til en erhvervsuddannelse. Hvor du skal starte, afhænger blandt andet af, hvornår du har afsluttet 9. eller 10. klasse, og om du allerede har en læreplads. Dette kan du læse mere om under de forskellige uddannelser i fakta boksene "værd at vide"

Klar til at tage næste skridt?

Er du klar til at vælge din uddannelse, eller er du stadig i tvivl? Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige vej.

Du kan besøge os til Åbent hus og Orienteringsaften, hvor du kan opleve uddannelserne på tæt hold og tage en snak med vores uddannelsesvejledere.

Udforsk vores erhvervsuddannelser nedenfor, og find den retning, der passer til dine interesser.

Vælg uddannelse

Værd at vide