Formål
Projektets overordnede mål er at understøtte og udvikle den faglige stolthed hos elever i erhvervsuddannelserne samt medvirke til forøgelse af den samfundsmæssige respekt for arbejdet med det gode håndværk i erhvervsuddannelserne.

Projektbeskrivelse
På Mercantec vil vi i projektet udvikle og gennemføre forløb i undervisningen på GF1 og i introkurser for 8.klasser, som styrker elevernes faglige stolthed.

Elever i 8. klasse kan tilmelde sig introkursus på Mercantec i et 2-dages forløb og et 3-dages forløb. Her kan de nu under det overordnede tema ”Foodtruck” vælge mellem tre tværfaglige cases. Formålet med foodtruck-temaet er at vise eleverne hvad, man kan bruge erhvervsuddannelserne til ude i den virkelige verden, og hvordan man kan bruge dem til at skabe værdi for en selv og andre i ens hverdag. En af vores cases kombinerer for eksempel uddannelserne til Smed med uddannelsen til Ernæringsassistent og gastronom. Her fremstiller eleverne en bordgrill og laver selv den mad som skal grilles. Læs mere om vores introkurser for 8.klasser her.

På GF1 arbejder vi blandt andet med et julemarked og håndværker-OL til at synliggøre læring, arbejde med meningsfællesskaber og produktorientering. I faget dansk arbejdet vi med temaet ”Den gode opgave”, hvor vi arbejder med at gøre sig umage og at det er ok at være dygtig. Det hjælper eleverne til at blive mere bevidste om, at de har truffet et godt uddannelsesvalg. Eleverne bruger fagsprog i øget omfang, de lærer gode arbejdsgange og får ikke mindst mere tro på egne evner. Læs mere om vores arbejde med faglig stolthed på GF1 her

VIA og KP deltager i udviklingen af forløbene og forsker i, hvordan man kan implementere og forankre faglig stolthed på en erhvervsskole.

Projektet bygger videre på en tidligere indsats for faglig stolthed. Læs mere her

Projektpartnere 
Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Syddansk Erhvervsskole og Mercantec.

Bevillingsgiver
Tietgenfonden

Tidsperiode 
03.04.2023 – 31.03.2025