EUX Personvognsmekaniker

Eux1

Som EUX Personvognsmekaniker får du gode karrieremuligheder. Bliv f.eks. værkfører eller læs videre til autoteknolog,maskinmester mm.

Varighed: 5 år.
Sted: AutoTeknisk Center og Teknisk Gymnasium i Viborg.

EUX personvognsmekaniker uddannelsen kombinerer det bedste fra erhvervsuddannelserne med relevante gymnasiefag. EUX er et tilbud til dig, der gerne vil have et svendebrev og en gymnasial eksamen. Det betyder, at du nu kan tage en erhvervsuddannelse, som giver direkte adgang til flere videregående uddannelser.

Hvad laver en personvognsmekaniker?
En personvognsmekaniker reparerer skader og laver serviceeftersyn på alle typer biler med en totalvægt under 3.500 kg, både personbiler og varevogne. En vigtig del af arbejdet går ud på, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre en stor del af de ting, der skal laves på bilen, såsom at justere fejl på motorer, styretøj, bremser, koblinger og det elektriske anlæg som f.eks. klimaanlæg.

På EUX personvognsmekaniker uddannelsen lærer du også om forskellige former for automatik og elektronik. Du lærer om de elektriske systemer og får et grundigt kendskab til de forskellige typer af motorer, bremser, gearkasser, klimaanlæg samt bilens sikkerhedsmæssige udstyr.

Som EUX personvognsmekanier skal du have lyst til at arbejde både praktisk og teoretisk med de autofaglige emner, for herved opstår synergien mellem de gymnasiale fag og det fagfaglige i Auto.

Da en del af EUX personvognsmekanikeruddannelsen er en gymnasial uddannelse, skal du regne med, at du gennem hele uddannelsen skal bruge tid på forberedelse.

EUX 14 Personvognsmekaniker

EUX 15 Personvognsmekaniker

Opbygning

Kommer du direkte fra 9./10. klasse? 

Så starter din EUX-uddannelse med gf.1 (grundforløb 1). Gf.1 kører over 20 uger, og du kan vælge en af følgende linjer - læs mere om dem her:

  • Konstruktion
  • Teknologi
  • Fødevarer


Er det mere end et år siden, du afsluttede 9./10 klasse?
Så går du i gang med din EUX-uddannelse med det samme. Du starter med gf.2 (grundforløb 2) og går derefter i gang med dit hovedforløb, hvor du veksler mellem skole og praktik.

EUX Teknisk

Når du har gennemført grundforløbet, kan du fortsætte din EUX Personvognsmekaniker uddannelse på hovedforløbet. På hovedforløbet veksles mellem praktik, skoleforløb på AutoTeknisk Center og gymnasiale skoleforløb på Teknisk Gymnasium i Viborg.

Uddannelsen varer i alt 4 år og 6 måneder.

Fag

På den fagfaglige del vil du møde fag som:

  • Kontrol og reparation af styretøj og undervogn
  • Kontrol og reparation af motorer 1+2
  • Kontrol og reparation af transmissionssystemer
  • Kontrol og reparation af dieselindsprøjtningsanlæg

Gymnasiale fag:

  • Dansk A-niveau, Industriteknologi B-niveau, Engelsk B-niveau,  Fysik B-niveau, Kemi C-niveau, Matematik A-niveau, Teknikfag – Produktion og Udvikling B-niveau

 

 

Tilmelding og opstart

Vi ser frem til at få dig med på EUX Personvognsmekaniker uddannelsen!

Du skal søge optagelse gennem den koordinerede tilmelding, eller ved at kontakte Mercantec

Tilmelding foregår via Optagelse.dk

Økonomi

Hvis du fra starten af uddannelsen har en praktikplads, er der løn under hele
uddannelsen.

Hvis du gennemfører grundforløbet uden en praktikplads og er mindst
18 år, er der mulighed for SU under grundforløbet og løn under resten af
uddannelsen.

SU og lærlingeløn:
Læs mere om SU - her!
Læs mere om lærlingeløn - her!

Fremtid

Du får et svendebrev, der giver dig adgang til at arbejde inden for dit fag med gode muligheder for forskellige karriereveje, f.eks. værkfører eller tekniker. Eller måske ønsker du at blive selvstændig?

Som EUX Personvognsmekaniker får du også mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse som f.eks. autoteknolog, ingeniør, maskinmester og produktionsteknolog.