Gulvlægger

Gulv3547

Tag en uddannelse som gulvlægger og få gode jobmuligheder - og garanti for praktikplads i erhvervslivet!

Gulvskolen på Byggetek er helt speciel - det var hér, det hele startede.

Gulvlæggeren arbejder med rigtig mange forskellige projekter og materialer. Det typiske er linoleum, vinyl, fugefri gulve og tæpper på skoler, sygehuse, kontorlandskaber, fabrikker m.v., samt belægning på gulv og vægge i våderum (badeværelser, storkøkkener m.v.) 

Obs! Gode jobmuligheder og praktikpladsgaranti
Når du uddanner dig til gulvlægger, er der garanti for praktikplads i erhvervslivet. Der er også gode job- og karrieremuligheder. Der er mangel på dygtige folk i byggeriet, og behovet stiger kraftigt i de kommende år

 

Uddannelsen

Under indgangen Bygge og anlæg har du mulighed for at vælge træfagenes byggeuddannelse.

I uddannelsen træfagenes byggeuddannelse findes 4 specialer: 

  • Gulvlægger
  • Tømrer
  • Alutømrer 
  • Tækkemand

Byggetek er en af de to skoler i Danmark, hvor du kan tage uddannelsen til gulvlægger. I afdelingen, der i branchen er kendt som Gulvskolen, finder du en medarbejderstab, der er eksperter indenfor området. Som udviklere af uddannelsen står de hele tiden for at lave en uddannelse, der følger med tiden og sørger for at eleverne bliver introduceret til de nyeste teknikker og materialer.

For at deltage på hovedforløbene kræves det, at du har en praktikplads. Uddannelsen er sammensat af praktik hos mester samt 5 hovedforløb fordelt over 3 år og 6-9 mdr.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsens varighed og opbygning afhænger af din alder og din erfaring. 

Kommer du direkte fra 9./10. klasse?
Starter du på en erhvervsuddannelse mindre end et år efter, at du har afsluttet 9./10. klasse, er din erhvervsuddannelse opbygget på denne måde:

Over50uddannelser

  • Du starter med et introforløb, som varer to uger.
  • Herefter begynder du på en fagretning på gf.1som tager 20 uger, dvs. ½ skoleår. Du kan vælge mellem 7 forskellige fagretninger. Skal du være gulvlægger, anbefaler vi, at du vælger fagretningen "Konstruktion, håndværk og design", men det er ikke et krav. 
  • Efter gf.1 starter du på din gulvlæggeruddannelse. Du starter på skole (gf.2), hvorefter du skal finde en praktikplads. På den sidste del af uddannelsen vil du være skiftevis på skole og i praktik i en virksomhed. 


Er du under 25 år?
Er du under 25 år, og har du afsluttet din 9./10. klasse for mere end et år siden, springer du grundforløb 1 over og starter direkte på din gulvlæggeruddannelse på grundforløb 2 (gf.2):

Under25 Forloeb

Vi tilrettelægger uddannelsen ud fra dine ambitioner og udbyder fx særlige talentforløb.

 

Er du over 25 år?
Er du over 25 år, springer du også grundforløb 1 over og starter direkte på din gulvlæggeruddannelse. Varigheden afhænger af din uddannelsesbaggrund og din erfaring:

Grafik Er Du Over 25

Vi tilrettelægger uddannelsen ud fra dine ambitioner og udbyder fx særlige talentforløb.

Opstart

Grundforløbet (gf.1) starter på Byggetek hvert år i august.

Adgangskrav

Fra august 2015 er der følgende adgangskrav på erhvervsuddannelserne:

  • Krav om 02 i dansk og matematik fra 9./10. klasse
  • Undtagelse for:
    - Elever med uddannelsesaftale
  • Mulighed for optagelse via helhedsvurdering

Økonomi

Løn
Har du en uddannelsesaftale hos en mester, vil du få løn mens du tager grundforløbet.

SU
Har du ikke en mester, kan du søge SU på grundforløbet.
SU søges på www.su.dk. Log på med NemId, efter du har fået en bekræftelse på din optagelse fra Byggetek.

Gå i lære

Læs her om hvordan det er at gå i lære

Nyttige links

Opbygning af uddannelsen, løn, ansættelsesforhold m.v.: Byggeriets uddannelser: www.bygud.dk

Se hvilke fag, der er indeholdt i uddannelsen: www.elevplan.dk

Er du ikke i lære kan du søge efter et buskort/hypercard her

Historien om Gulvskolen i Viborg

Gulvskolen har sin helt specielle ånd. 
Det var her, uddannelsen startede i 1971. I begyndelsen var uddannelsen sammensat af forskellige kurser, daværende specialarbejderkurser. Ved den store erhvervsuddannelsesreform i 1991, satte tidligere faglærer Joe Christiansen og nuværende faglærer Henning Haslev sig sammen med formanden for brancheudvalget Peter Fristrup Jensen som var direktør for P. Rasmussen + Sønner A/S sammen dannede de grundlaget for en ny uddannelse.  ”Det var et stort arbejde, idet det gjaldt om at finde ud af, hvilke fag man kunne trække ud af tømrernes uddannelse, og dels skulle vi udvikle, hvilke fag gulvuddannelsen skulle bestå af”, fortæller Henning Haslev, der stadig har sin daglige gang som faglærer på Gulvskolen.

Resultatet er i dag en flot og meget populær gulvskole, der med fagligheden i højsædet hvert år uddanner omkring 30 nye gulvlæggere til branchen.

Gulv3533 Gulv3545

Efteruddannelse

Byggetek udbyder flere forskellige AMU kurser indenfor gulvbranchen. Se mere her