Nysgerrighed, faglighed og kreativitet i et stærkt fællesskab – det er HTX

Her kombineres de almene gymnasiale fag med tekniske og naturvidenskabelige fag. Det åbner tilsammen alle muligheder for fremtidige videregående uddannelser. Du behøver derfor ikke vide, hvad du vil efter gymnasiet. Vores elever har taget uddannelser indenfor naturvidenskab, kommunikation, sundhedssektoren, ingeniør, arkitekt, undervisning og alt muligt andet.

Hvad er HTX?

HTX er en studentereksamen, der fokuserer på at kombinere det teoretiske og boglige med det praktiske og virkelighedsnære. På HTX får du en varieret undervisning ved, at en del af undervisningen foregår i værksteder og laboratorier. Her har du mulighed for at skabe dine ideer i virkeligheden eller undersøge den teoretiske viden i praksis. Vi arbejder sammen med virksomheder, institutioner og organisationer i det omkringliggende samfund om virkelige udfordringer.

Undervisningen på HTX har fokus på det projektorienterede arbejde, selvstændighed og innovation. Du lærer, hvordan et samarbejde fungerer med støtte og vejledning af lærerne i processen. Det giver et stærkt fællesskab i klasserne og gør dig godt rustet til fremtidige studier.

Projektfag i centrum

Helt særligt for HTX er fagene teknologi og teknikfag. Det er begge fag, der udelukkende er projektorienterede og med innovation i centrum. Undervisningen er i høj grad gruppearbejde, og du kommer til at være både i klassen, i værksteder og i laboratorier.

Teknologi har du i 1. og 2.g, og her er fokus på samfundsfaglige problemstillinger og teknologiske løsninger. Det kan være alt fra klimaudfordringer til udfordringer, en konkret virksomhed står med. Du kommer til at arbejde med alle dele faser i produktudvikling af dine ideer ud fra forskellige kreative og analytiske værktøjer.

Teknikfag har du i 3.g og vælger her en retning, hvor du kommer i dybden med udvikling og fremstilling af produkter. Selvstændighed, samarbejde, innovation og en dybere teoretisk og praktisk forståelse er i fokus. Her kommer du til at kombinere mange af de ting, du har lært i de forskellige fag på HTX til at skabe dit eget produkt, og derfor er det mange af HTX-elevernes yndlingsfag.

Hør om HTX

Studieretninger

HTX elever til undervisning

Fag på HTX

Læs mere om vores fag på HTX Midtbyens Gymnasium 

Find alle fag på HTX her

Kontakt os

tris

Studievejleder - Lektor, Teknikumingeniør (kemi)

Trine Rathmann Skøtt

Midtbyens Gymnasium

Tlf. +45 8950 3300

Mobil +45 2362 9523

tris@mercantec.dk

lilc

Studievejleder - HHX & Lektor, cand.oecon

Line Lemann Christensen

Midtbyens Gymnasium

Tlf. +45 8950 3956

lilc@mercantec.dk

Midtbyens Gymnasium

Banegårds Allé 1

8800 Viborg

Få rutevejledning