2. november · 2020

Potentielle elever og deres forældre skal ikke snydes for muligheden for at få et rigtig godt indblik i undervisningen og rammerne på Mercantec.

Vi tilbyder ikke længere denne type rundvisninger. Rundvisning på Mercantec sker ved henvendelse til en studievejleder eller lærepladskonsulent

Allerede fra tirsdag i uge 46 tilbyder Mercantec derfor private rundvisninger på skolens mange forskellige uddannelser fra de tre adresser i Viborg. De private rundvisninger supplerer det Åbent Hus-arrangement, som er blevet udskudt til det nye år. 

Det har rigtig høj prioritet for os at kunne vise vores uddannelsesmiljø frem. Derfor tilbyder vi en spændende corona-sikret rundvisning, fastslår Mercantecs direktør, Kirsten Holmgaard.

På Banegårds Alle kan gæsterne besøge Midtbyens Gymnasium. På H.C. Andersens Vej er det Viborg Handelsskole, Hotel & Restaurantskolen og Teknologisk Videncenter, der viser deres uddannelser frem, og på Håndværkervej kan gæsterne besøge de mange byggetekniske uddannelser på Byggetek.

Uanset hvilken specifik retning de potentielle elever interesserer sig for, kan de se frem til en rundvisning, hvor de bliver mødt af et guidehold bestående af hhv. en elev og en vejleder. Guideholdet viser en enkelt familie rundt af gangen. Håndsprit, mundbind og afstand er obligatorisk på de guidede ture rundt i uddannelsesområdet.

Rundvisningerne, der skal bookes fra hjemmesiden på forhånd, foregår tirsdag og torsdag fra kl. 13.00 -18.00 samt sidste lørdag i måneden fra kl. 10.00 -13.00. 

Hvis man ikke ønsker at møde fysisk op, kan man bestille en virtuel, men dog personlig rundvisning, hvor vi er sammen på mobilerne.

Private rundvisninger