Studieliv

Når du starter på Midtbyens Gymnasium møder du klassekammerater, der har de samme mål og interesser som dig selv. Vi forventer derfor, at du er aktiv og engageret i timerne samt i deltagelse i projektarbejder. Vi forventer også, at du er interesseret i det sociale liv på skolen både i og udenfor undervisningstiden.

Vi ønsker, at give dig de bedste muligheder både fagligt og socialt. Vi lytter til dig, og du og dine klassekammerater kan altid komme til orde gennem klassens elevrådsrepræsentant eller ved henvendelse til en studievejleder.

Din første tid på Midtbyens Gymnasium

Som første g’er på enten HTX eller HHX kan du glæde dig til en ny hverdag med spændende indtryk og gode oplevelser både socialt og fagligt.
Vi vil hjælpe dig godt i gang med at lære dine nye klassekammerater at kende.Vi har også stor fokus på at skabe fællesskab i din nye klasse og sikre, at du også får et godt netværk i parallelklasserne og med eleverne på andet og tredje år.

På første år kan du glæde dig til:

Introforløb: Du lærer de nye fag, dine kammerater og skolen at kende

Teambuilding i din nye klasse: Din kontaktlærer og øvrige undervisere gør meget for at du kommer godt i gang på gymnasiet. Vi arbejder for at skabe et stærk sammenhold og en god klassekultur.

Hyttetur: I løbet af de allerførste uger kommer du på hyttetur med dine nye klassekammerater. Formålet med hytteturen er at ryste dig og dine kammerater i den nye klasser rigtig godt sammen.

Forældreaften: I februar får du og dine forældre mulighed for at tale med dine lærere

Valgfagsorientering: Hvad vil du allerhelst: Idræt, psykologi, innovation eller noget helt tredje? Der er helt sikkert et valgfag du vil gælde dig til at komme i gang med

Start på studieretning: Efter grundforløbet foretager du dit endelige valg af studieretning

Årsprøver og eksaminer: Sidst på skoleåret får du læseferie, så du kan fordybe dig i de fag, som du bliver testet i

Tobias Og Victoria Paa Gangen

Victoria Bak, Business Iværksætter:

-          Da vi startede, fik vi faste pladser og en studiemakker, der er opmærksom på, hvordan man har det i klassen. Det skaber tryghed helt fra start.

 Tobias Klavsen, Business Iværksætter

-          Hvis der opstår problemer, reagerer skolen hurtigt og lytter til, hvad man har at sige som elev. Der er fokus på, at vi har det godt.

Du kan også glæde dig til spændende arrangementer på tværs af alle tre årgange:

Foredrag: Du vil komme til foredrag med inspirerende mennesker; sommetider kun i din egen klasse, andre gange er foredragene for hele din årgang, og nogle foredrag er for alle elever på skolen

LAN-parties: Her kan du dyste både med og imod dine venner

Morgensamlinger: Ca. en gang om måneden afholdes der morgensamling, hvor du får de seneste nyheder og bliver underholdt af en 3. g klasse

Klassedysten: Du og dine klassekammerater dyster mod skolens øvrige klasser og lærerne i discipliner som beach volley, matematikstafet og meget andet

Juleafslutning: Fælles juleafslutning med underholdning

Bordfodboldturneringer mv.: Elevrådet forskellige konkurrencer i frikvartererne

DM i gymnasiefodbold: Hvis du gerne vil spille fodbold, kan du repræsentere Midtbyens Gymnasium til DM

Fredags cafe: Der vil typisk blive afholdt en fredags cafe pr. måned. Fredagscafeen er stedet, hvor du kan lære eleverne fra de andre klasser at kende, eller bare hænge ud med dine egne klassekammerater

Gymnasiefester: Skoleåret byder typisk på ca. 4 gymnasiefester arrangeret af skolens festudvalg. Festudvalget står for såvel festens tema, som markedsføring af festen og at hyre eventuelle bands der skal stå for musikken. Festerne er altid et højdepunkt, som mange elever deltager i.

Studieture: I løbet af din tid på Midtbyens Gymnasium kommer du på mindst en studietur til udlandet. Du kan læse mere om studieturene under de forskellige studieretninger. For at komme til studieretningerne klik her: HHX & HTX

Talentforløb: På Midtbyens Gymnasium gør vi meget for at pleje vores talenter. Så hvis du har specielle færdigheder og en stor interesse indenfor et bestemt fagligt område, så har vi sikkert et talentforløb lige for dig. Læs mere om vores talentforløb klik her

 

Se et skoleskema

På Midtbyens Gymnasium bruger vi Lectio. Det er her, du kan oploade opgaver, skrive mails til dine lærere og finde dit skoleskema. Hvis du gerne vil se et skoleskema for en klasse - skal du klikke på linket her: Lectio HHX eller Lectio HTX og vælge den klasse, som du gerne vil se skemaet for. Det gør du ved at klikke "klasse" og herefter vælge den klasse, som du gerne vil se skemaet for.

Afslutningen på 3 fantastiske år

Du kan allerede nu glæde dig til en overdådig gallafest og en højtidelig dimissionsfest, når du forlader gymnasiet efter tre år.

Glaede    Balkon  
Bordfodbold   Mi

Følg med på de sociale medier og få et indblik i en spændende hverdag:

HHX Facebook   HTX Facebook