Her finder du information om ferie og corona-situationen på Mercantec. 

Kære elev/kursist

Fra den 27. juni er rejsevejledningerne for EU- og Schengenområdet samt UK ændret til “gult” i Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Dette betyder, at det nu er tilladt også at rejse til nævnte lande uden krav om 14 dages karantæne. Du forventes løbende at checke rejsevejledningerne på nedenstående link, inden du rejser ud af Danmark, idet rejsevejledningerne kan ændres fra dag til dag.

For resten af verden er der ikke sket ændringer i rejsevejledningerne, og alle ikke-nødvendige rejser frarådes for nuværende som minimum til og med den 31. august.

Vælger du trods Udenrigsministeriets rejsevejledninger at rejse til et af de lande, som de fraråder rejser til (orange lande), da opfordrer myndighederne fortsat til, at man holder sig hjemme i 14 dage efter sin hjemkomst. Vi fastholder derfor, at du ikke må møde på Mercantec før 14 dage efter din udrejse fra et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til (orange lande). Er du elev på Mercantec, vil du blive registreret som fraværende. Er du kursist, kan du ikke deltage i kursus.  

Rigtig god ferie.

Venligst

Kirsten

Rejsevejledningerne kan ses her