Hvad er talentforløb?

Talent Banner Web

Vil du gerne blive endnu bedre til dit fag? Og have bedre job- og karrieremuligheder? Så kan Mercantecs talentforløb være noget for dig.

Elever på erhvervsuddannelserne og EUX, som er klar til at yde en ekstra indsats, kan nu tage hovedforløbet på et særligt talentforløb.

Talentforløbet er for dig, der vil blive bedre til at

  • Planlægge, tilrettelægge og udføre dit arbejde
  • Bevare overblikket
  • Forholde dig kritisk i forhold til dit arbejde
  • Være viljefast, engageret og nysgerrig
  • Argumentere for de valgte løsninger

Talentforløbet vil give dig et forspring. Du vil for eksempel stå stærkere i forhold til at

  • Arbejde internationalt
  • Deltage i konkurrencer, nationalt og internationalt
  • Videreuddanne dig
  • Få drømmejobbet og en spændende karriere

Hvad betyder det at gå på talentforløb

På talentforløbet tager du en række fag på et højere niveau end det obligatoriske. Skoleperioderne og længden af dem er dog de samme – så du skal have lyst til at lære mere på samme tid.

Mercantec tilbyder talentforløb på en række forskellige erhvervsuddannelser. Se mere her.

Der er brug for talenter

Talentforløbene er et initiativ i EUD-reformen. Det skal tiltrække flere dygtige elever til erhvervsuddannelserne og gøre dem endnu dygtigere. 


Erhvervslivet har nemlig brug for flere kompetente faglærte, der har evnerne og overblikket til at udvikle nye, kreative løsninger. 

Talent er Ikke kun for eliten
Alle kan blive talenter, hvis de har viljen og motivationen til at yde en ekstra indsats. Så du behøver ikke være meget stærk rent bogligt. Du skal selvfølgelig have bestået grundforløbet med et godt resultat, men motivation, vilje og gejst er det afgørende, når man skal udvikle sit talent.