Målgruppe
Kurset henvender sig til personer, der har eller søger beskæftigelse inden for anlægsgartnerområdet, og som har erfaring fra og viden om en række arbejdsprocesser inden for faget.           

Mål
Deltagerne kan anvende både gon og grader samt beregne og afsætte større buer, grøfter og skråninger med flere typer afsætningsværktøj.
Deltagerne kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver lagt/opført i betonvarer, træ og natursten, hvori der indgår belægninger i buede- og utraditionelle mønstre, trapper af træ og mure af brosten i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø

Kursus indhold
Det forventes ved starten på dette kursus, at deltagerne har en sikker forståelse af fagets normer og dets arbejdsmetoder.
På kurset arbejdes med avancerede afsætningsopgaver og beregningsopgaver.
Der planlægges, tegnes og etableres et lille, men fagligt krævende haveanlæg uden planter indeholdende belægninger i chaussésten i buede mønstre og mønstre i betonsten, en støttemur i brosten og en trappe i træ eller granit.

Varighed
3 uger

Tilskud
Såfremt du er indenfor målgruppen (deltagere, hvis uddannelse i niveau og varighed ikke overstiger en erhvervsuddannelse, eller deltagere, som ikke har været beskæftiget inden for deres tidligere uddannelsesområde i de seneste 5 år), ydes der VEU godtgørelse efter gældende regler (op til dagpengesatsen pr dag).
Der er under visse forudsætninger mulighed for gratis indkvartering på skolen.

Læs mere om VEU-godtgørelse på: www.veug.dk.

 

Tilmelding

Der er ingen aktuelle kurser pt. Kontakt os venligst for mere information på tlf. 8950 3300 eller e-mail mercantec@mercantec.dk

Er du interesseret i, at vi kontakter dig, når det igen bliver muligt at tilmelde sig, kan du skrive dig op herunder: