Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen

Målgruppe

Faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Mål
Ud fra viden om bygge- og anlægsmaterialers sammensætning og oprindelse kan deltagerne indsamle, sortere og bortskaffe affald fra byggepladsen under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger, så der i den daglige drift er fokus på bæredygtig anvendelse og opbygning af en ressourcebesparende kultur. Deltagerne har desuden et sådant kendskab til håndtering, sortering og mulighed for genanvendelse af affald på byggepladsen, at de kan deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald og kan deltage i planlægning af en hensigtsmæssig indretning af byggepladsen, der på samme tid sikrer bedst mulig sortering i forskellige fraktioner og sikrer hensigtsmæssige adgangsveje. Derudover kan deltagerne vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald, og endelig kan deltagerne søge oplysninger om kommunale retningslinjer for bortskaffelse af affald.

Varighed
3,0 dage

Tilmelding

Der er ingen aktuelle kurser pt. Kontakt os venligst for mere information på tlf. 8950 3300 eller e-mail mercantec@mercantec.dk

Er du interesseret i, at vi kontakter dig, når det igen bliver muligt at tilmelde sig, kan du skrive dig op herunder: