Fik hjælp til at finde dømmeuddannelsen

Kacmluliia

KompetenceAfklaringsCenter Midt på Mercantec var vejen til dømmeuddannelsen

Iuliia Iukhymenko, 30 år, læser til industritekniker:

Når man er mor til et barn på to år, kommer fra Ukraine og i fuld gang med at etablere sig i det danske samfund og udvide sit netværk, kan det være svært også at skifte spor og finde den uddannelse, man egentlig drømmer om.

30 årige Iuliia Iukhymenko, der har boet syv år i Danmark, havde søgt på nettet og researchet på flere af de tekniske fag. Med fra Ukraine havde hun en næsten færdig uddannelse som landbrugsmedarbejder, men hun havde ikke lyst til at komme tilbage til landbrugsfaget. De mange uddannelsesmuligheder i Danmark virkede nærmest uoverskuelige.

”Der er så meget at vælge mellem og så mange veje, man kan gå. Nogle gange bliver man næsten mere forvirret, når man har søgt på nettet,” siger hun.

Iuliia Iukhymenko er dygtig til matematik, fysik og kemi. Hendes fornemmelse var derfor, at hendes evner ville egne sig bedre til et teknisk fag frem for landbrugsuddannelsen, som hun havde taget det meste af i Ukraine. Først da hun fik talt med en medarbejder fra KompetenceAfklaringCenter Midt, begyndte drømmen om uddannelsen til industritekniker – at forme sig.

Fik svar på alt

Iuliia Iukhymenko både taler og læser dansk på højt niveau. Alligevel var hun bedre tilpas med at snakke uddannelse med et ”rigtig menneske” frem for at finde vejen selv på nettet.

”Det var virkelig dejligt at snakke med vejlederen fra KACM. Han kunne svare på alle de spørgsmål, jeg havde,” siger hun.

Gode jobmuligheder

I dag er Iuliia Iukhymenko i fuld gang med uddannelsen til Industritekniker. Meget hurtigt fik hun tilbudt en praktikplads, og hun får dermed også løn under uddannelse. Et faktum der passer godt til det liv, hun lever.

”Jeg får ikke SU, når jeg kommer fra Ukraine, så det betyder rigtig meget for os, at vi ikke skal leve af min mands løn alene, mens jeg uddanner mig,” siger hun.

Når Iuliia Iukhymenko er færdiguddannet, kan hun se frem til et fag med stor efterspørgsel på arbejdskraft og mange karriereveje. Det passer hende storartet.

”Jeg føler, jeg uddanner mig til det helt rigtige nu. Industritekniker er virkelig interessant fag. Og det giver en god tryghed, at vi ikke skal være bange for, om jeg kan finde et job bagefter,” siger hun.