Rasmus Haupt Dybkjær, EUX - elektronikfagtekniker

Rasmus2fritlagt

"Jeg er vild med kombinationen af matematik, fysik og virkelighed"

Jeg har altid interesseret mig for teknik og synes, at elektronik er spændende. Jeg vidste ikke så meget om EUX, før jeg begyndte, men jeg fandt meget hurtigt ud af, at det var lige mig.

Kombinationen af matematik, fysik og virkelighed kan jeg virkelig godt lide. Når jeg bliver færdig på EUX, vil jeg læse videre på universitetet til elektroingeniør. Jeg drømmer om at arbejde et sted, hvor jeg kan være med til at udvikle nye produkter.

Jeg interesserer mig meget for lyd og fik praktiksted på B&O i Struer.

Kombinationen mellem at være skiftevis i praktik og på skolebænken er lige mig. Det passer mig rigtig godt at have et praktiksted, som forventer noget af mig.