EUX Elektronikfagtekniker

104

En EUX Elektroniktekniker udvikler og vedligeholder mange former for elektronik i forskellige brancher. Læs f.eks. videre til ingeniør.

Varighed: 5 år.
Sted: House of Technology og Teknisk Gymnasium

Som EUX Elektronikfagtekniker arbejder du med al slags elektronik, som bruges til udvikling, konstruktion, måling, kontrol, styring eller registrering.

Det kan bl.a. dreje sig om kommunikationsudstyr, overvågningsanlæg og måleinstrumenter til hospitaler. Har du som elektronikfagtekniker lyst til at arbejde med udvikling af nyt elektronisk udstyr, skal du have flair for modellering og tegning på computer. Du kan arbejde i et væld af forskellige typer brancher, f.eks. forskningsinstitutter og it-branchen.

Ud over målings- og kontrolelektronik kan du også arbejde med elektronik, der fjernstyrer maskiner og anlæg i fabrikker, navigations-udstyr og computerudstyr. Din opgave er at fremstille og reparere udstyret. Du er også med til at udvikle og dokumentere nye produkter.

Mange elektronikfagteknikere arbejder som serviceteknikere, enten på virksomhedernes serviceværksteder eller ude hos kunder, hvor de udfører reparationer på elektronisk udstyr.

Sideløbende med ovenstående vil du modtage undervisning af boglige fag på gymnasialt niveau.  Så du kan koble din gymnasiale viden sammen med din erhvervsuddannelse, og opnå en bred viden på dit felt.

Du får også gode muligheder for at læse videre, f.eks. til ingeniør. 

EUX 14 Elektronikfagtekniker

EUX 15 Elektronikfagtekniker

Opbygning

Kommer du direkte fra 9./10. klasse? 

Så starter din EUX-uddannelse med gf.1 (grundforløb 1). Gf.1 kører over 20 uger, og du kan vælge  en af følgende linjer - læs mere om dem her:

  • Konstruktion
  • Teknologi
  • Fødevarer


Er det mere end et år siden, du afsluttede 9./10 klasse?
Så går du i gang med din EUX-uddannelse med det samme. Du starter med gf.2 (grundforløb 2) og går derefter i gang med dit hovedforløb, hvor du veksler mellem skole og praktik.

EUX Teknisk

Når du har gennemført grundforløbet kan du fortsætte din EUX uddannelse på hovedforløbet.
På hovedforløbet veksles mellem praktik, skoleforløb i House of Technology og gymnasiale skoleforløb på Teknisk Gymnasium i Viborg.

Uddannelsen varer i alt 4 år og 6 mdr.

Fag

Undervejs på din EUX uddannelse som elektronikfagtekniker vil du møde fag som:

Fagfaglige fag (kun et uddrag):

  • Embedded Controller
  • Fejlfinding II Måleinstrumenter og testsystemer
  • Effektelektronik
  • Projekt dataopsamling
  • Fladskærmsprodukter
  • Produktivitet og miljø i elektronikproduktion

Gymnasiale fag:

  • Dansk A-niveau, Industriteknologi B-niveau, Engelsk B-niveau, Fysik B-niveau, Kemi C-niveau, Matematik A-niveau, Teknikfag B – Produktion og udvikling

 

Tilmelding og opstart

Vi ser frem til at få dig med på EUX Elektronikfagtekniker uddannelsen!

Du skal søge optagelse gennem den koordinerede tilmelding i marts måned eller ved at kontakte Mercantec.

Vi har opstart på næste hold for EUX Elektronikfagtekniker den 10. august 2015

Tilmeldingen foregår via www.Optagelse.dk 

Økonomi

Hvis du fra starten af uddannelsen har en praktikplads, er der løn under hele
uddannelsen.

Hvis du gennemfører grundforløbet uden en praktikplads og er mindst
18 år, er der mulighed for SU under grundforløbet og løn under resten af
uddannelsen.

SU og lærlingeløn:
Læs mere om SU - her!
Læs mere om lærlingeløn - her!

Fremtid

Læs videre eller søg direkte ud i erhvervslivet. EUX uddannede efterspørges af erhvervslivet!

Har du lyst til at arbejde som f.eks. ingeniør, arkitekt eller faglært med ekstra gode fremtidsmuligheder, er en EUX med kombinationen af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse vejen frem.

Her vil den praktiske erfaring, som du får under praktiktiden i en virksomhed og på erhvervsuddannelsens skoleophold suppleret med de gymnasiale fag, give dig de allerbedste forudsætninger og studiekompetencer for fremtiden.