EUX Datatekniker

MLN 0579

Som færdiguddannet EUX Datatekniker vil du typisk få en nøglerolle i en IT-afdeling. Afslut med speciale i programmering eller infrastruktur.

Varighed: 6 år. 
Sted: House of Technology og Teknisk Gymnasium i Viborg

Uddannelsen til EUX Datatekniker giver en grundlæggende viden om den teknik, der ligger bag IT-systemer. Teknologien udvikler sig hele tiden. Det er derfor vigtigt at følge med fagligt, så du på kvalificeret vis kan rådgive om produkter og vælge tidssvarende løsninger på opgaver.

EUX Datatekniker uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fagfaglige fag, der lærer dig at arbejde med it-systemer. Det kan være computerteknologi, informationsteknologi, operativsystemer, netværk og fejlfinding, programmering m.fl.

Sideløbende vil du modtage undervisning i boglige fag på gymnasialt niveau. Denne undervisning foregår på Teknisk Gymnasium, hvor du vil opleve hverdagen i det gymnasiale miljø. Dermed kan din gymnasiale viden kobles sammen med din erhvervsuddannelse, og du vil opnå en bred viden indenfor dit felt.

Du kan afslutte EUX Datatekniker uddannelsen med et speciale, der passer til dine interesser og din praktikplads. Specialerne datatekniker med speciale i infrastruktur og datatekniker med speciale i programmering er de længste uddannelser. Her får du et mere overordnet ansvar for fx virksomhedens netværk, programudvikling og edb-styrede anlæg.

Generelt kræver EUX Datatekniker uddannelsen teknisk indsigt og samarbejdsevner. Du skal også være faglig stærk til matematik og engelsk.

 EUX 15 Datatekniker

Opbygning

Kommer du direkte fra 9./10. klasse? 

Så starter din EUX-uddannelse med gf.1 (grundforløb 1). Gf.1 kører over 20 uger, og du kan vælge en af følgende linjer- læs mere om dem her:

  • Konstruktion
  • Teknologi
  • Fødevarer


Er det mere end et år siden, du afsluttede 9./10 klasse?
Så går du i gang med din EUX-uddannelse med det samme. Du starter med gf.2 (grundforløb 2) og går derefter i gang med dit hovedforløb, hvor du veksler mellem skole og praktik.

EUX Teknisk

Når du har gennemført grundforløbet kan du fortsætte din EUX Datatekniker uddannelse på hovedforløbet. På hovedforløbet veksles mellem praktik, skoleforløb på House of Technology og gymnasiale skoleforløb på Teknisk Gymnasium i Viborg.

Uddannelsen varer i alt 5 år og 6 mdr.

 

Fag

Undervejs på din uddannelse som EUX Datatekniker vil du møde fag som:

Fagfaglige fag (kun et uddrag):

  • Programmering I og II
  • Programmering Java IV
  • Netværksteknologi I og II
  • Computer Cluster Programmering
  • Servermigration og faglig processtyring

Gymnasiale fag:

  • Dansk A-niveau, Industriteknologi B-niveau, Engelsk B-niveau, Fysik B-niveau, Kemi C-niveau, Matematik A-niveau og Informationsteknologi B

 

Tilmelding og opstart

Vi ser frem til at få dig med på EUX Datatekniker uddannelsen!

Du skal søge optagelse gennem den koordinerede tilmelding i marts måned eller ved at kontakte Mercantec.

Vi har opstart på næste hold for EUX Datateknikere den 10. august 2015.

Tilmelding foregår via Optagelse.dk

Økonomi

Hvis du fra starten af uddannelsen har en praktikplads, er der løn under hele
uddannelsen.

Hvis du gennemfører grundforløbet uden en praktikplads og er mindst
18 år, er der mulighed for SU under grundforløbet og løn under resten af
uddannelsen.

SU og lærlingeløn:
Læs mere om SU - her!
Læs mere om lærlingeløn - her!

Fremtid

Læs videre eller søg direkte ud i erhvervslivet. EUX uddannede efterspørges af erhvervslivet!

Vil du arbejde som datatekniker med ekstra gode fremtidsmuligheder, er en EUX med kombinationen af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse vejen frem. 

Her vil den praktiske erfaring, som du får under praktiktiden i en virksomhed og på erhvervsuddannelsens skoleophold suppleret med de gymnasiale fag, give dig de allerbedste forudsætninger og studiekompetencer for fremtiden.