EUX

EUX Stor

EUX er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse såvel som muligheden for at læse videre og åbne dørene til en solid erhvervskarriere.

Student + faglært = EUX. EUX kombinerer det bedste af to verdener og giver dig både en stærk praktisk forståelse og et teoretisk niveau, der giver dig adgang til videregående uddannelser. EUX henvender sig til fagligt dygtige og ambitiøse unge, der trives med at veksle mellem teori og praksis.

På første del af EUX skal du vælge én af de tre følgende linjer: "Konstruktion", "Fødevarer" og "Teknologi".

Konstruktion

Her vil du komme til at arbejde med projekter som dimensionering og beregning af konstruktioner. Du vil få indsigt i, hvordan indre og ydre påvirkninger har afgørende indflydelse på materialevalg og konstruktioner. Du skal også arbejde med elektroniske tegninger og beregninger.

Toemrer 001

 

Teknologi

Her vil du få mulighed for at arbejde med en lang række avancerede teknologier. Arbejdsområdet er stort: Du arbejder både med de nyeste systemer i moderne biler, du beskæftiger dig med design og fremstilling af avancerede emner i forskellige metaller og andre materialer. Du skal undersøge, hvordan man styrer og udvikler moderne produktionsanlæg, og du vil også dykke ned i, hvordan man udvikler og programmerer elektronik, elektroniske systemer og robotter. Desuden får du mulighed for at arbejde med programmering og opsætning af avancerede datanetværk.

Kort sagt: praktisk og teoretisk viden om alt, hvad man kan sætte strøm til.

108

 

Fødevarer

Her er linjen for dig, der vil have en solid indsigt i ernæring og sundhed og som samtidig har et mål om at kunne planlægge og tilberede et velsmagende og varieret måltid til alle aldre og grupper. Du vil opnå stor viden om råvarer, grundsmage og tilberedningsmetoder. Og det hele vil gøre dig klar til at varetage alt fra planlægning over udførsel til præsentation i det moderne, professionelle køkken.

Hotelogrest

 

Det skal du vide om EUX

  • Du bruger mellem 4 år og 5,5 år på uddannelsen.
  • Du får dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag på minimum C-niveau.
  • Du får en målrettet plan for din praktikpladssøgning og lærer at dokumentere og formidle dine kompetencer i en ansøgning.
  • Du kommer til at arbejde i studiegrupper, og du bliver bevidst om, hvad der skaber et godt sammenhold og et fedt studiemiljø. Morgensamlinger, caféer og studietur er en del af forløbet.
  • Du kommer til at arbejde med motion og bevægelse som en helt naturlig del af dagligdagen. Både når du arbejder med teori og med praktisk arbejde.  
  • Du får gennem faget samfund og sundhed indsigt i sund livsstil både for dig selv og din omverden.

EUX er muligt at læse inden for følgende uddannelser

Ernæringsassistent, personvognsmekaniker, industritekniker, klejnsmed, tømrer, automatiktekniker, bygningsstruktør, anlægsstruktør, gulvlægger, elektronikfagtekniker og datatekniker.

EUX er oplagt for dig, der vil læse videre til...

... for eksempel ingeniør, maskiningeniør, levnedsmiddel ingeniør, autoteknolog, datalog eller maskinmester.


Forløbet EUX varer 20 uger - altså et halvt år. Herefter starter du på din egentlige uddannelse. Med fagretningen EUX er det mest oplagt at vælge en EUX-uddannelse - men du kan også vælge en anden af vores erhvervsuddannelser - se en samlet oversigt her.   


Læs også om de andre fagretninger: