Byggemontagetekniker

.. også kendt som gipstømrer

Springbrædt
Mange elever bruger Byggemontageteknikeruddannelsen som et springbræt til at få en læreplads som tømrer, idet uddannelsen giver et halvt års merit af læretiden. Andre bliver ansat i tømrervirksomheder som gipstømrer.

En byggemontagetekniker bruges især, når der skal arbejdes med montering i lejligheder, indkøbscentre, kontorlandskaber, hoteller m.v.

I hele forløbet vil Autocad være det gennemgående tegneredskab og vil også være det program, der bruges ved den teoretiske eksamen.

Med opgaver, der veksler mellem praktik og teori, vil du få et godt solidt grundlag for din videre karriere i branchen indenfor træfagene.