Praktisk information - under din uddannelse

Indkaldelser

Din indkaldelse vi blive sendt til dig via din eboks.

Eboks

SU

Du kan tidligst søge SU én måned før studiestart
Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1.august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du har modtaget en bekræftelse på at du er optaget på uddannelsen.

Du skal være 18 år
Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i
august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Du kan ikke modtage SU hvis du har en læreplads.

Når du har søgt om SU
Når du har sendt din ansøgning afsted via www.su.dk skal du gå ind på www.eboks.dk og oprette dig en eboks. Her bruger du igen dit NemId. Det er via eboks at du kan se hvad du bliver tildelt i SU og det vil også være her igennem SU kontakter dig, såfremt de skulle have spørgsmål.

MinSU
På www.su.dk kan du altid logge ind med NemId og tjekke:
- Hvordan det går med behandlingen af din SU ansøgning
- Godkende din låneplan så du kan få udbetalt dit SU lån
- Flytte adresse
- Ændre din trækprocent
- Tjekke om pengene er gået ind på kontoen
- og meget meget mere

Hjælp
Du kan altid kontakte Studiecentrum på Byggetek og få hjælp til at finde ud af din SU.

Oftest stillede spørgsmål om SU

Mit lån er ikke blevet udbetalt
Når du søger SU lån, får du det først udbetalt efter du har godkendt din låneplan.

Log på >min su<
Tryk på >ret su<
Tryk på >godkend låneplan< (ses i menuen i venstre side)
Udfyld de tomme felter ud for det måned du ønsker SU
Sæt X i at du forstår lånebetingelserne for SU lån (ikke slut lån)
Tryk >gem<
Det går ca. 2 uger fra du godkender låneplanen til du får pengene udbetalt

Hvornår får jeg mine penge?
Normalt går der altid 2-3 uger fra man har søgt SU til man får den udbetalt

Hvad sker der efter jeg har sendt ansøgningen?
Når du har trykket på >ansøg<,  bliver din ansøgning tjekket følgende steder:

  • Skolens administrative system (EASY C)
  • CPR registeret
  • BYS Systemet (kommunernes børneydelsessystem)

Ovenstående proces sker digitalt og tager 2-3 uger

Jeg skal have udeboende men er under 20 år
For at modtage udeboende SU som 18-19 årig skal du søge om dispensation. Den skal afleveres på uddannelsesstedet senest 21 dage efter du har søgt om SU for at gælde til den ansøgning du har sendt afsted digitalt

Hent dispensation her

Hvordan ved jeg om SU har fået min ansøgning?
På >min su< kan du under >se min su< klikke på >status på ansøgning< ude i menuen i venstre side. Her vil der stå om ansøgningen er i behandling

Du vil i din eboks modtage en bekræftelse på at de har udregnet, hvad du skal have i SU og hvor mange måneder du har søgt SU.
www.eboks.dk

Hvornår kommer pengene?
Du kan under >min SU< trykke på >udbetalinger< og dermed se hvilken dag dine penge bliver udbetalt.

Studiecentrum

Studiecentrum2 Graa

 

Studiecentrum findes på alle Mercantec's adresser. Klik her og mød Håndværkervejs studiecentrum

Undervisnings- og mødetider

Se hvornår du skal møde på dit skoleophold. Klik her

Indkvartering

SKOLEHJEMMET3128

Skal du indkvarteres? Klik her

Befordring og tilskud til transport

Befordring for elever uden uddannelsesaftale
SU har i samarbejde med landets trafikselskaber, lavet et selvbetjeningssystem - mitUddannelseskort
- hvor du selv skal søge om ret til rabat og bestille et uddannelseskort.
Adressen er www.uddannelseskort.dk

Inden du bestiller, er det vigtigt, at du har følgende tre ting klar:

• Et digitalt foto af dig selv, som du kan uploade
• En mailadresse, der er aktiv
• Navnet på dit uddannelsessted

Søg i god tid, så du når at få dit uddannelseskort før skolen starter.

Befordring for elever med uddannelsesaftale
Du får refunderet befordring svarende til billigste offentlige transportmiddel. Beløbet vil blive udbetalt af mester efter endt skoleophold. Skema dertil udleveres af underviser og udfyldes af eleven under
skoleopholdet. Du kan få yderligere information i StudieCentrum.

Studiemiljø

Vi glæder os til at byde dig velkommen og vil gøre alt for at du trives. 

Mercantec lægger stor vægt på at skabe et godt studiemiljø, f.eks. gennem tilbud om
forskellige fritidsaktiviteter. Der er også mulighed for at dyrke flere sportsgrene gratis – både de traditionelle og utraditionelle gennem Mercantecs elevidrætsforening. Henvend dig til Rasmus Dyrendal på mobil 25 34 21 24 eller mail rady@mercantec.dk, hvis du vil høre mere om disse tilbud.

I løbet af dit skoleår vil du også få mulighed for at deltage i forskellige arrangementer såsom foredrag, musikunderholdning og afslutningsarrangementer.

Café Fester
Festudvalget står for at arrangere forskellige fester. Der afholdes fredagscafé den første
fredag i hver måned.

Elevråd
Elevrådet er et fælles elevråd for hele skolen, og der holdes møde hver 2. måned. Hver afdeling skal vælge én repræsentant og én suppleant, og du har mulighed for at komme med forslag til elevrådsrepræsentanten om, hvad elevrådet skal arbejde med.
I de respektive afdelinger er der ligeledes nedsat et lokalt elevråd, som afdelingslederen er ansvarlig for, og som primært varetager opgaver med relevans for den respektive afdeling.
Elevrådet er din chance for at blive hørt og være med til at fastsætte rammerne i din
hverdag!

 

Adfærd og arbejdskrav

Disse specielle forhold gør, at det kræver et udpræget medansvar fra din side. Vi har faciliteter, som matcher erhvervslivet, dvs. praktik og værkstedslokaler, og vi har studie- og formidlingslokaliteter, hvori der kan veksles mellem studie og forelæsning for en større eller mindre gruppe ad gangen. Som opfølgning
og som en naturlig del af undervisningen har du efterfølgende mulighed for at fordybe dig i det pågældende emne. Denne læringsstil kræver arbejdsro, og det er derfor vigtigt, at du ikke virker forstyrrende på dine „holdkammerater“.

Formålet med, at vi alle respekterer vilkårene på Byggetek er, at du er med til at værne om vores udstyr og faciliteter. Du finder det naturligt at sætte stole og andet udstyr på plads efter brug og efterlader teorilokaler pæne og ryddelige. I praktiklokalerne skal standarden selvfølgelig også være i orden. Dette indbefatter også rengøring af arbejdspladser og div. udstyr. Ud fra instruktion har du pligt til via din arbejdsindsats, at bidrage til, at lokaler og udstyr bliver behandlet og rengjort efter de anvisninger, der er gældende for lokaler og udstyr.

Det er ligeledes din pligt at udvise respekt i forholdet til andre elever og Mercantecs ansatte (hvilket bl.a. betyder at tale venligt og anstændigt til hinanden, være imødekommende og opføre sig på en hensigtsmæssig måde).

Dette har primært til hensigt at understøtte et godt studie- og arbejdsmiljø, som danner de bedste rammer for et inspirerende læringsmiljø.

Adfærd og arbejdskrav
Engagement, initiativ og interesse, samt det at aflevere arbejdsopgaver til tiden, er en del af din kvalificering til arbejdslivet. Dette er et ufravigeligt krav og skal overholdes, da det samtidig danner grundlag for indstilling til faglige prøver og eksamen.

DIN adfærd! - samt det at være elev på Byggetek

  • Indebærer først og fremmest, at du er personlig aktiv og deltagende i undervisningen.
  • Indebærer, at du betragter en uddannelse som noget, du tilegner dig ud fra initiativ,vilje og arbejdsindsats, - og ikke som noget, du automatisk får forærende.
  • Forudsætter, at du er konstruktiv, positiv og modtagelig i forhold til undervisningen.
  • Medfører en forventning om, at du optræder modent, selvstændigt og ansvarligt, og derfor vil du også blive betragtet som sådan.
  • Forudsætter, at du er tolerant og samarbejdsorienteret i forholdet til andre elever og Mercantecs ansatte.
  • Er noget, som du har valgt ud fra personlige og selvstændige overvejelser, hvilket vilsige, at du er her af lyst og af egen fri vilje.
  • Indbefatter, at du til alle former for undervisning møder forberedt, omklædt og medbringer skriveredskaber, notatpapir, lommeregner osv.
  • Indbefatter, at du deltager i oprydning, rengøring og vedligeholdelse af undervisningslokaler,faciliteter og udstyr, som måtte være anvendt.
  • Du udviser altid konstruktiv adfærd i forhold til at skabe et godt undervisnings- og arbejdsmiljø.
  • Anvendelse af IT skal ske i overensstemmelse med de regler, som du har fået udleveret og underskrevet.
  • Brug af mobiltelefon, dicsman og musikudstyr generelt er ikke tilladt i undervisingstiden-
  • Lokalerne ryddes op efter lærerens anvisning.
  • Stole sættes op, og døre og vinduer lukkes, inden lokalet forlades.
  • Indtagelse af mad er ikke tilladt i undervisningslokalerne. Der henvises til Mercantecs kantiner.
  • Rygning er forbudt overalt på Mercantec.
  • Der skal i undervisningstiden altid forefindes to sæt tøj på skolen, hvoraf det ene skal være et sæt egnet arbejdstøj med tilhørende sikkerhedsfodtøj.
  • Dette sikrer, at der altid er et sæt skiftetøj til rådighed i tilfælde af småuheld i undervisningstiden.

Anvendelse af IT udstyr

Vi forsøger at være med på det seneste nye. Læs mere her om reglerne omkring anvendelse af vores IT udstyr

Hjælp til at gennemføre undervisningen

Måske er det din uddannelsessamtale og de første to uger på skolen, der viser, at du har behov for støtte. Eller måske opstår behovet for støtte og hjælp længere fremme i dit uddannelsesforløb.

Hvis du får et problem, har du to muligheder: Du kan enten henvende dig til din kontaktlærer, der sikrer, at der bliver taget kontakt til Pyramiden, eller du kan henvende dig direkte til Pyramiden.

Pyramidens støttemuligheder
• Læsehjælp samt ordblinde-undervisning 
• Supplerende undervisning / studiecafé 
• Social understøtning 
• Fritidsaktiviteter 
• Virksomhedssamarbejde 
• Mentorer og ung-til-ung mentorer 
• Bedsteforældre 
• Psykologer 
• Elevcoach 
• Praksisklasser 
• Eksterne samarbejder: kommuner, produktionsskole 
• Skolehjemsmulighed for frafaldstruede 
• Særlige tiltag for unge med anden etnisk baggrund

Find støtte i en bedstemor eller bedstefar på Mercantec
Skal du deltage i en erhvervsuddannelse på Byggetek kan du få glæde af ”Bedsteforældreordningen”, der er en del af ressourcecentret, ”Pyramiden”.

Bedsteforældrene er oftest seniorer, som har forladt arbejdsmarkedet. Byggetek har 3 bedsteforældre tilknyttet. Deres funktion er at udbygge tilliden mellem uddannelsesinstitutionen og eleven som et supplement til den kontakt, eleverne traditionelt har til det øvrige personale. Bedsteforældrene er ikke nødvendigvis fagligt uddannet i den aktuelle uddannelse, som eleven er i gang med.

MLN 1367

 

Læs mere: http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2009/Marts/090306-Poul-er-ansat-som-bedstefar


IT Rygsæk
Er du i tvivl om du kunne have brug for hjælpemidler til bedre at kunne læse og forstå dit undervisningsstof kan Mercantec hjælpe med at introducere dig for en IT-rygsæk.

IT-rygsækken er i virkeligheden ikke kun en rigtig rygsæk, som vi kender den fra spejderlivet, men et begreb, der dækker over, at en med skrive/læsevanskeligheder har brug for en samlet løsning med computer, håndscanner eller scannerpen.

Ud over at blive testet og få hjælpemidlerne stillet til rådighed kan man bevare en tæt kontakt til de vejledere der er til for at rådgive og undervise i brugen af hjælpemidlerne. Vejlederne træffes en gang i ugen på Byggetek, Håndværkervej

Hjælpemidler på et AMU kursus
Skal du deltage på et af Byggeteks AMU kurser og har du et behov for hjælp til at skrive eller læse, er det vigtigt at du allerede ved tilmeldingen til kurset gør os opmærksom på dit behov. Vi vil da gøre alt for at have eventuelle hjælpemidler stående klar til din første kursusdag.

Skolekalender, Ferie- og fridage

Eksamensreglerne for din uddannelse