Mercantec | H.C. Andersens Vej 9 | 8800 Viborg | EAN-nr. 57 98 000 55 66 76 | mercantec@mercantec.dk | Tlf. 89 50 33 00

Bliv radio-tv-fagtekniker

Kort om uddannelsen:
  • Styr på elektronikken i dagligdagen
  • Reparation af fjernsyn og digitalt udstyr
  • Service på computer og computerskærme
  • Klarer opstilling af antenner og paraboler


De fleste radio-tv-fagteknikere arbejder på radio- og tv-forretningernes reparationsværksteder. Noget af arbejdet foretages på kundens adresse. Andre arbejder på de større serviceværksteder: Hos forretningskæder, på fabrikkerne eller i leverandørernes danske afdelinger.

Radio-tv-fagteknikeren har inden for de sidste år yderligere fået computere og computerskærme, samt visse steder mobiltelefoner, føjet til deres arbejdsområde. Den teknologiske udvikling er gået stærkt de sidste år inden for radio- og tv-branchen. Produkterne bliver mere og mere digitaliserede, og den analoge teknik er blevet mere kompleks.

Radio-tv-fagteknikeren arbejder primært med:

  • Reparation af farve-tv, videomaskiner, CAM-cordere (videooptagere), radio-/forstærkeranlæg og Cad-afspillere.
  • Opsætning, installation og servicering af antenneanlæg - herunder også parabolanlæg.

Uddannelsens længde
Det tager fire år at blive radio-tv-fagtekniker. Uddannelsen er et speciale under elektronik- og svagstrømsuddannelsen.       

Videreuddannelse
En radio-tv-fagtekniker kan videreuddanne sig til it- og elektronikteknolog eller til ingeniør via et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.  

Studievejleder
Lars Milter Jensen
Tlf. 89 50 34 20

For praktikplads, kontakt
Ib W. Haubo
Tlf. 89 50 34 36