Mercantec | H.C. Andersens Vej 9 | 8800 Viborg | EAN-nr. 57 98 000 55 66 76 | CVR-nr. 14 94 05 96 | mercantec@mercantec.dk | Tlf. 89 50 33 00

Bliv datatekniker

Kort om uddannelsen som datatekniker:
  • Vedligeholdelse og reparation af hardware og software
  • Opsætning og konfigurering af komplekse LAN/WAN
  • Udvikling af ny hardware og software
  • Kreative evner og teknisk indsigt
  • Skal kunne arbejde selvstændigt og i teams
  • Et speciale i data- og kommunikationsuddannelsen
  • Design af netværksløsninger
  • Design af software
  • Avancerede programmeringsopgaver


En datatekniker arbejder selvstændigt og sammen med andre i projekter og teams. Kreativitet og sans for at finde nye løsninger på problemstillinger samt evne til at arbejde under pres er gode egenskaber for en datatekniker.

Datateknikere er f.eks. ansat i IT-firmaer eller i IT-afdelingen i en virksomhed, der anvender komplekse IT-installationer som f.eks. fabrikker, banker, hospitaler og forsikringsselskaber, og her arbejder de med:

  • Vedligeholdelse og reparation af hardware og software. Datateknikeren gennemsøger ved hjælp af forskellige måleinstrumenter anlægget for fejl og skifter eller reparerer derefter de dele, der er gået i stykker
  • Udvikling af ny hardware og software. Her arbejder datateknikeren ofte sammen med andre med det formål at løse en bestemt opgave. Dvs. udvikle hardware og tilhørende software, der skal kunne udføre nogle på forhånd aftalte opgaver
  • Design af netværksløsninger

I fremtiden vil datateknikeren i langt højere grad end tidligere komme til at arbejde med udvikling og service, for eksempel på netværkadministrationsområdet.

Uddannelsens længde
Uddannelsens længde er fem år. Uddannelsen til datatekniker er et speciale i data- og kommunikationsuddannelsen. De øvrige specialer er: Datatekniker IT-supporter, konterservicetekniker, teleinstallationstekniker og telesystemtekniker. Læs mere om data og kommunikationsuddannelsen.

Videreuddannelse
En datatekniker kan bl.a. videreuddanne sig til it- og elektronikteknolog eller diplomingeniør - elektro.  

Studievejleder
Lars Milter Jensen
Tlf. 89 50 34 26

For praktikplads, kontakt
Ib W. Haubo
Tlf. 89 50 39 36